Siden 2004 har Sebra designet møbler, tekstiler, legetøj, interiør og andre kreative accessoires af høj kvalitet til fornøjelse for husstandens yngste medlemmer.
Sebra blev grundlagt af Mia Dela i 2004. Mia er uddannet designer fra Designskolen Kolding i Danmark i 2001, hvorefter hun arbejdede nogle år som designer.
Sebra står for et moderne design med nytænkende farvevalg kombineret med gamle håndværksformer som hækling og strik. Det kommer til i udtryk i alt fra hæklede dyr, barnevognskæder, puslespil, service, til strikkede musikuroer.
Mange af produkterne er håndlavede og udført i naturmaterialer som træ og bomuld. For eksempel designklassikeren ’Juno sengen’ – også kendt som ”Lille Per sengen”.
Da grundlæggeren Mia blev mor for første gang, i slutningen af 2002, gik hun straks i gang med at indrette børneværelset til sønnen Gustav. Det daværende marked for børneinteriør bød dog ikke på varer, der kvalitets- og designmæssigt faldt i Mias smag.
Det blev starten på Sebra, og siden er virksomheden med hovedkontor i Esbjerg vokset sig stor og ekspanderet med forhandlere langt ud over landets grænser.
Sebras produkter kendes i dag for god kvalitet, funktionalitet og et unikt designmæssigt særpræg, sådan som Mia i første omgang fandt behov for det i sit eget hjem til hendes egne børn.
I dag kan familier og børn i hele Europa få glæde af Sebras produkter.