Klodsmajor er et spil som har eksisteret så længe at det er blevet klassisk.
Klodsmajor er et koncentrationsspil, hvor det gælder om at have en sikker hånd og tungen lige i munden.
Spillet indholder 45 klodser og 1 terning.
Start med at bygge et tårn med 3 klodser i hver sin farve i hvert lag.
Nu kan spillet begynde. Første spiller kaster den farvede terning. Terningen afgør, hvilken farve klods spilleren skal fjerne.
Spilleren skal nu med en hånd fjerne en klods fra tårnet. Det må aldrig være fra det øverste lag. Når klodsener er fjernet, skal den anbringes på toppen af tårnet. Herefter skiftes spillerne til at slå med terningen og fjerne en klods fra tårnet. Der skal blive ved med at være 3 klodser i hvert lag. Nu betyder rækkefølgen af farverne dog ikke noget.
Spillet fortsætter indtil en spiller fjerner en klods, der får tårnet til at vælte, som så bliver Klodsmajor.
Klodsmajor spillet er for 2-4 spillere.
Til børn fra 3 år.